Manglende udarbejdelse af faktura

Sagsdato: 24. marts 2006
Sagstype: kendelse

Resumé:
I en klagesag klagede X bl.a. over, at advokat A havde debiteret 15.000 kr. momsfrit i salær uden at udskrive en faktura, og at advokat A under en telefonsamtale havde forsøgte at true ham til at trække klagen tilbage. Det fremgik af sagen, at advokat A havde bistået A siden 1986 i en række sager. Den 9/5 1989 havde advokat A underskrevet som debitor på et gældsbrev på 300.000 kr. til X. Den 30/5 1990 blev lånet forlænget ”indtil videre”, og ved e-mail af 30/5 2003 skrev advokat A til X, at han havde afregnet deres mellemværende med betaling af 282.178,69 kr., idet han havde beregnet sig et salær på 15.000 kr. momsfrit for nogle af de sager, der havde været i årenes løb. Nævnet fandt, at advokat A havde pligt til at udarbejde en faktura indeholdende en beskrivelse af, hvad salæret angik i forbindelse med, at han modregnede 15.000 kr. momsfrit i salær i et lånetilgodehavende. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.