Ikke fyldestgørende refusionsopgørelse

Sagsdato: 18. december 2014
Sagstype: kendelse

Resumé:
I forbindelse med en ejendomshandel, hvor den indklagede advokat både var køber for en del af ejendommen samt berigtigende advokat, fandt Advokatnævnet, at den indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at sikre, at refusionsopgørelsen indeholdt oplysning om, at deponeringsbeløbet var blevet reduceret, og ved efterfølgende, da han blev bekendt med fejlen, at tilbageholde beløbet til modregning for påståede mangler i stedet for at refundere beløbet til sælger. Advokatnævnet fandt, at det som berigtigende advokat påhvilede indklagede at stille restbeløbet til sælgers rådighed, når endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger og sælgers forpligtelser ifølge købsaftalen i øvrigt var opfyldt.