Registrering af person i et selskabs bestyrelse uden personens samtykke

Sagsdato: 5. februar 2014
Sagstype: kendelse

Resumé:
En advokat havde uden klagers viden og accept indsat klager i bestyrelsen for et selskab. Advokaten fik fra sin klient oplysning om selskabets bestyrelsesmedlemmer sammen med en kopi af klagers kørekort. Advokaten foretog på denne baggrund registrering af selskabet uden at indhente yderligere oplysninger fra klager. Advokatnævnet fandt, at advokaten ikke på behørig vis havde sikret sig, at klager havde givet sin accept til at blive indsat i bestyrelsen, og at advokaten derved havde tilsidesat god advokatskik.