Resumé:
X tog kontakt til advokat A med henblik på bistand til at købe et sommerhus, som X var interesseret i at købe sammen med sin datter. X oplyste advokat A om, at begge parter skulle stå som ejere på skødet, men at X skulle være enedebitor på kreditforeningslånet. Advokat A tog i den forbindelse kontakt til X's bank og konstaterede på den baggrund, at X's vilkår godt kunne lade sig gøre. Det viste sig ikke at være tilfældet. Advokatnævnet fandt, at advokat A burde have foretaget en undersøgelse af muligheden af, at X's forudsætning kunne opfyldes i passende tid inden købets gennemførelse, og at advokat A i den forbindelse ikke kunne forlade sig på sin forespørgsel til banken. Advokat A havde dermed ikke sikret, at den ene ejer kunne friholdes som meddebitor.
