Emner

Advokatnævnet fandt, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved i forbindelse med en verserende straffesag at have rettet henvendelse til en tiltalts familie med det formål selv at blive beskikket i sagen.

En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved over for retten at have fremsat anmodning om beskikkelse som forsvarer for X på baggrund af en anmodning fra en medindsat til X uden forinden at have sikret sig, at X havde et reelt ønske om ombeskikkelse.

I en mindre ejerforening opstod en tvist om efter hvilke principper afstemning skulle foretages. Et medlem anlagde sag mod ejerforeningen, der lod sig repræsentere af en advokat, der tillige var ejerforeningens administrator. Advokatnævnet fandt, at den omstændighed, at advokaten fungerede som administrator for ejerforeningen, ikke var til hinder for, at advokaten kunne repræsentere ejerforeningen i tvisten med medlemmet. Advokatnævnet udtalte endvidere, at den omstændighed, at advokaten for det medlem, der var uenig med ejerforeningen, måtte være af den opfattelse, at ejerforeningens advokat befandt sig i en interessekonflikt, ikke berettigede vedkommende til ved udtagelsen af stævningen at oplyse over for retten, at han ikke vidste, hvem der repræsenterede ejerforeningen med den følge, at stævningen blev sendt til forkyndelse.

Retten tiltrådte på baggrund at sagens omstændigheder - og da den af advokaten afgivne forklaring ikke kunne føre til andet resultat - at pågældende advokat havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens§ 126, stk. 1, ved at have forsøgt at fortrænge en anden advokat fra forsvarerhvervet.

En advokat, der var beskikket forsvarer for en klient, der var varetægtsfængslet, sendte reklameeffekter, herunder t-shirt og kasket påtrykt advokatfirmaets hjemmeside og telefonnummer, til sin klient. Advokatnævnet fandt, at udlevering af enkelte reklameeffekter til brug for egne klienter, der opholder sig i et arresthus, ikke kan anses for en overtrædelse af reglerne om god advokatskik, idet der er tale om almindelige markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan anses for at være en direkte henvendelse til potentielle klienter. Advokaten blev på den baggrund frifundet.

En advokat, der var beskikket forsvarer for en klient, der var varetægtsfængslet, afleverede i forbindelse med besøg i arresten reklameeffekter, herunder en hue påtrykt advokatfirmaets navn, til sin klient. Advokatnævnet fandt, at udlevering af enkelte reklameeffekter til brug for egne klienter, der opholder sig i et arresthus, ikke kan anses for en overtrædelse af reglerne om god advokatskik, idet der er tale om almindelige markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan anses for at være en direkte henvendelse til potentielle klienter. Advokaten blev på den baggrund frifundet.

En indsat, der ikke var advokatens klient, blev af Kriminalforsorgens personale fundet i besiddelse af advokatens visitkort. Den indsatte oplyste, at han havde fået visitkortet af en anden indsat med en opfordring til at skifte advokat. Advokatnævnet fandt det ikke godtgjort, at advokaten havde udleveret visitkort til andre indsatte end sin egen klient eller til ophængning i arrestens fællesrum, ligesom det ikke var godtgjort, at advokaten havde bedt sin klient om at videregive visitkortet til andre indsatte. På den baggrund fandt Advokatnævnet det ikke godtgjort, at advokaten havde forsøgt at skaffe sig klienter ved henvendelse til en anden advokats klient, og frifandt således advokaten.